Jeg er…

ejer af Inspira Factum.

Jeg er gift og mor til to børn, og bor på en nedlagt landejendom i et smukt landskab, med en skøn udsigt til det sydfynske Øhav. Noget som for mig er rekreative, inspirerende og afstressende omgivelser.

Fagligt

  • Underviser hos AspIT, en skræddersyet IT-uddannelse for unge med Aspergers syndrom.
  • Uddannet og certificeret coach fra Manning Inspire. Coach-uddannelsen fra Manning Inspire er ACTP godkendt af den største internationale brancheorganisation, International Coach Federation.
  • 12 års erfaring som systemudvikler, først i stort pensionsselskab, dernæst på en større erhvervsskole.
  • Uddannet datamatiker
  • 3 års arbejde som kontorleder hos tysk underleverandør på Lindøværftet.
  • Uddannelse som tjener på Skovshoved Hotel, Restaurant Saison samt Restaurant Marie Louise i Odense. Begge sublime gourmet-restauranter.
  • HF på Herning Seminarium
  • Et år som Au-pair i Zürich, Schweiz hos Ortodokse jøder.

Personligt

Mit liv har i mange år været præget af, hvad der for mig var både større og mindre kriser. I mange år har disse kriser nærmest “suget livet ud af mig”. For mig er den bedste vej ud af kriser, at lære af dem og bruge dem til noget godt. F.eks. at hjælpe andre til at hjælpe dem selv, så de kan opnå det liv de drømmer om.

Nedenfor har jeg kort opridset nogle af de hændelser, som har haft stor indflydelse på mit liv og min måde at anskue verden på.

Her nogle af de barske:

  • Min lillesøster, Anja, blev ramt af Leukæmi i 1983 og døde i 1991 blot 19 år gammel.
  • Min mor døde i 2004 af en akut hjerneblødning. Faldt om på gaden om morgenen, blev erklæret død samme aften, blot 56 år gammel.
  • I marts 2006 får jeg diagnosen livmoderhalskræft.
  • Kemo- og strålebehandling henover sommeren 2006, med svære senfølger som konsekvens af behandlingen.
  • Hele sommeren 2008 tilbringer jeg i Rigshospitalets trykkammer, som led i at udbedre nogle af senfølgerne.

Her nogle af de bedste:

  • Det allerbedste jeg ved er mine to børn. De giver mig styrke og mod.
  • Min søde og enormt tålmodige mand. Han var og er min redningsplanke.
  • Jeg overlevede kræft. I dag er jeg smertefri.
  • Hver dag møder jeg nye og spændende mennesker.

Fælles for alt det som er hændt hen over årene, er at de har hjulpet mig til, at jeg i dag gør sit bedste for at leve sit liv fuldt ud, hvilket for mig betyder at udleve mine drømme og nyde livet og processen undervejs.

Inspira Factum betyder:
At inspirere til handling
Tilmeld til nyhedsbrev





...og få Lene's 3 bedste tips til at håndtere din arbejdsplads ved længerevarende sygemelding.